Grundtvigs Kirke er bygget til minde om N.F.S. Grundtvig og dens oprindelige navn var Grundtvigs Minde-Kirke.
Bygmesteren var arkitekten Peder Vilhelm Jensen Klint (1853-1930). Jensen Klint døde inden kirken blev opført og hans søn arkitekt Kaare Klint (1888-1954) overtog efter faderens ønske fuldførelsen. Kaare Klints søn Esben Klint (1915-69) har stået for de sidste arbejder på kirken.
Grundstenen blev lagt på Grundtvigs fødselsdag den 8. september 1921. I første omgang opførte man tårnet, der 11. december 1927 blev indviet som midlertidig kirke, kaldet Tårnkirken, for det nyoprettede Bispebjerg Sogn.
Foråret 1928 blev bygning af krypt og hovedskib påbegyndt. Hele kirken stod færdig til indvielse den 8. september 1940.
Den danske landsbykirke er Grundtvigs Kirkes moder, siger Jensen Klint. Til murene er anvendt en almindelig hvid-gul mursten, der er brændt af ler fra den danske muld på teglværkerne i Blovstrød og Ruds Vedby. Det særlige 10-stens forbandt, der giver murværket sin rolige flade, er tegnet af Jensen Klint. Taget er rødt tegl.
Lige så åbenbar er slægtskabet med den gotiske købstadskirke og dens store europæiske ane, katedralen. Dels i den monumentale størrelse, dels i lys og himmelstræb i søjler, hvælv og vinduer.
Også i målforhold og proportioner følger kirken gotikkens principper. Inspireret af Platons metafysik over Augustins kunstfilosfi interesserede den gotiske arkitektur sig for "de rette mål" i rumforhold og geometriske figurer. I det smukke og harmoniske findes også det sande og guddommelige.
At Jensen Klint var dybt præget af Grundtvig og den grundtvigske bevægelse spejles også i hans værk.
"Jensen Klints Grundtvigskirke har Symbolets Klarhed og Kraft. I Forhold og Form er den Bygning Grundtvigs Billede. Bredden og Stigningen, Uroen, Fremspringene og Helhedens Harmoni - alt er Grundtvig, Præsten, Skjalden, Seeren" (Valdemar Rørdam 1924).
Kirken forener det jordnære, folkelige med det lyse og himmelstræbende i venlig vekselvirkning, sådan som det er kernen i Grundtvigs tanker.
Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord
som det, jeg ville ej med konger bytte,
opklaret gang i ædle fædres spor
med lige værdighed i borg og hytte,
med øjet, som det skabtes, himmelvendt,
lysvågent for alt skønt og stort herneden,
men med de dybe længsler velbekendt,
kun fyldestgjort af glans fra evigheden
Grundtvig 1839 fra "Aabent Brev til mine Børn"
Kirken i tal
Udvendige mål: Tårnet er 49 m højt. Højden til tagryggen på midterskibet er 30 m. Total længde med våbenhus og kor er 76 m. Bredden med sideskibe er 35 m.
Indvendige mål: Højden af midterskibets hvælving er 22 m. Højden af sideskibenes hvælvinger er 14 m. Bredden af midterskibet er 10 m. Bredden af sideskibene er 5,5 m. Længden med våbenhus og kor er 70 m.
"Kirkestolen" er en klassiker i moderne dansk møbeldesign. Der er tegnet af Kaare Klint til Grundtvigs Kirke og til Betlehemskirken, som Kaare Klint stod for opførelsen af i perioden 1935-38. Stolen er i bøg med fletsæde.
Oprindeligt var der 1863 stole i kirken, fordelt på ca. 1500 i kirkeskib og kor, samt ca. 150 på pulpituret i hvert sideskib. I dag er pulpiturerne ikke tilgængelige. Efter en omrokering er der nu 750 stole, men ved særlige lejligheder vil der være ca. 1300 siddepladser.
Alteret er muret op i den samme gule sten som resten af kirken. Alteret er tegnet af Kaare Klint efter Jensen Klints skitser.
Den syvarmede lysestage på alteret er tegnet af Kaare Klint og støbt i messing. Forlægget er dén syvarmede stage i forgyldt træ, som Jensen Klint tegnede til den midlertidige Tårnkirke. Denne stage står i dag i kirkens krypt.
De to store tinstager har Kaare Klint og Mogens Koch tegnet.
Lysekronerne er formgivet af Esben Klint og ophængt omkring 1960.
Det lille krucifiks, der står på alteret i dag, er af ukendt oprindelse.
Prædikestolen i koret er tegnet af Kaare Klint.
Jensen Klints prædikestol i Tårnkirken er bevaret. Han har også forfattet og tegnet bogstaverne til teksten på lydhimlen, hvor der står "Læs ordet, som står skrevet, men vidn hvad du har levet".
Døbefonten er tegnet af Jensen Klint. Den er hugget i Faxe kalk og formen er opbygget af 8 muslingeskaller, idet muslingeskallen og 8-tallet er antikke dåbssymboler.
Dåbsfadet er i messing. Jensen Klint har tegnet bogstaverne til inskriptionen i fadet. I centrum er Kristusmonogrammet IHS (Iesus Hominum Salvator = Jesus menneskenes frelser) omgivet af ordene fra dåbsritualet "LAD DE SMAA BØRN KOMME TIL MIG. FORMEN DEM DET IKKE. THI GUDS RIGE HØRER SAADANNE TIL". Teksten sluttes af endnu et Kristusmonogram XR (Ki og Ro de to første græske bogstaver i Kristus)
Den tilhørende dåbskande er ligeledes tegnet af Jensen Klint. Fonten er skænket af Skt. Stefans sogn på Nørrebro og stod i den midlertidige Tårnkirke.
Skibet er et gammelt symbol for menigheden og kirken, der med Kristus ved roret, klarer sig på tilværelsens stormfyldte hav. Mange danske kirker har votivskibe, der er skænket af søfolk - ofte efter at de var blevet reddet fra et forlis.
Kirkeskibet i Grundtvigs Kirke er en model af verdens første fire-mastede bark med stålrig, bygget i Glasgow i 1903. Oprindeligt bare den navnet "Mneme" (efter erindringens gudinde), siden omdøbt til "Pommern". Det var et moderne fragtsejlskib. 95 meter langt og 13 meter bredt, med en besætning på 26 mand, der sejlede stykgods fra Europa til Australien og Sydamerika og bragte salpeter og korn med retur. Fra midten af 1920´erne til 1947 sejlede skibet for den svenske reder Eriksen. Denne donerede i 1953 skibet til Marieshamn by, hvor det i dag ligger som fuldt udstyret museumsskib i dets oprindelige rigning.
Modellen er bygget i skala 1:35 af kaptajn C. Almsted fra Troense og doneret til Grundtvigs Kirke i 1939. Ved ophængningen fik kirken tilladelse til at navngive modellen "Dronning Alexandrine" efter kong Christian Xs hustru.
Modellen er restaureret i 1999 af modelbygger Gert Gray Andersen.
I romanen Christoffer Columbus skiver Johannes V. Jensen om en stor gotisk kirke i Syden: "Naar man er kommen gennem Portalen, er man inde i et stort luftigt Rum med dæmpet Lys og farvede Skygger, tilsyneladende uden Grænser, Kirkens høje, smalle Skib, som bæres af en Skov af Søjler. De stræber opad som smækre og lyse Stammer, den ene ved Siden af og bagved den Anden og tabende sig i en Baggrund af Søjler og Buer, og breder sig ud i Hvælvinger af Stenribber og Blade, højt, højt oppe, hvor Rummet fortoner sig i en sælsom violblaa Røg. Men for Enden af Rummet brydes Lyset i en vældige broget Rose, en Ring af Farver, hvori det grener sig i saa kunstige Mønstre, som om Alverdens Kredse og Stjernebaner løb sammen i sig selv og hvilede i en Rundhed for alle Tider, her, det er Solens Billede, der tegner sig og gennemlyser det Skabte, Aftenrøde og Morgenrøde paa én Gang i Evighed ... Hele Rummet er som en en fortyllende Skov." I samme tone talte Kaare Klint om den gotiske byggestil: "Columbus rejste for at finde Paradis. Selve Kirken er et Skib, vi rejser, men er ogsaa paa Stedet. Søjlerne er Skoven, hvis Kroner samles til Hvælvinger i svævende Buer, og saa længe Mennesket lever paa Jorden, skal Gotikken blive Udtryk for Slægters Liv og Slægters Vandring over Kloden".
Det lille orgel i kirkens nordside er tegnet af Kaare Klint og bygget af Marcussen og Søn i 1940. Orgelet regnes som det første helt vellykkede "orgelbevægelsesorgel". Der er fjorten stemmer, to manualer og pedal.
Det store orgel , vestorgelet, er fra 1965. Det er tegnet af Esben Klint og bygget af Marcussen og Søn. Det har 55 stemmer, fire manualer og pedal. Baspiben til venstre er Skandinaviens største facadepibe. Den er over 11 m lang (32 fod) og vejer 425 kg.
Vinløvskrusifikset , der står i våbenhuset, er tegnet af Jensen Klint. Hans datter Helle Klint Bentsen formede dén gipsmodel, der ligger til grund for udskæringen i egetræ.
Krucifikset forener flere symboler. Livstræet og vinstokken leder tanken hen på såvel strofen "Livstræet skyde af korsets rod" i Grundtvigs pinsesalme "Du, som går ud fra den levende Gud", som til Johannesevangeliet, hvor Jesus siger "Jeg er det sande vintræ" (Johs. 17,1). Ringen omkring den korsfæstedes hoved kan opfattes både som et hjulkors, Kristi herlighedsglorie og opstandelsessolen. Ved korsets fod står Johannes og Maria.
P.V. Jensen Klint døde 1. december 1930. Han blev bisat fra Tårnkirken og hans urne er indmuret i våbenhuset overfor vinløvskrucifikset. Her hviler også hans kone Mathilde Caroline Pedersdatter Klint (1846-1933).