Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Stjerneteateret

Børn laver teater i Grundtvigs Kirkes krypt
Teater for børn

Stjerneteatret er kirkens børneteater for alle børn i 0.-4. klasse. Her lærer børnene basal skuespillerteknik af en rigtig skuespiller og får prøvet at spille skuespil, mens de leger og har det sjovt. Teaterbørnene er med i opførelsen af krybbespillet. Efter jul påbegyndes øvning af et stykke, der opføres ved sommerfesten.

Start og tidspunkt

Undervisningen begynder tirsdag den 6. september 2022 og foregår hver tirsdag fra kl. 14 – 16.30 med undtagelse af skoleferier. Børnene behøver ikke nogle særlige forkundskaber udover at kunne læse. Der kan arrangeres hentning på skolerne i området. Det er gratis at være med. Der serveres et let måltid i forbindelse med undervisningen. 

Krybbespillet opføres søndag den 4. december 2022 kl. 15. 
Sommerfesten afholdes lørdag den 3. juni 2023. 

Kontakt og tilmelding

Undervisere er Kirstine Scharfs og Nanna Teisner Nielsen. Lyder dette som noget for dig, kan du tilmelde dig hos Kirstine Scharfs på e-mail: kirstine.scharfs@gmail.com

For børn