27/08/2026 0 Kommentarer
Allehelgenskoncert: Remembering - Actus Tragicus & Evening Hymns
Allehelgenskoncert: Remembering - Actus Tragicus & Evening Hymns

En tid til at stoppe op og mindes: Remembering - Actus Tragicus & Evening Hymns er en aften, hvor vi ser mod lyset og håbet. Barokensemblet The Baroque Society markerer musikalsk Allehelgen i Grundtvigs Kirke kl. 19:30 torsdag den 29. september. J.S. Bachs ikoniske kantate Actus Tragicus møder i denne koncert nutidens klange i et nyskrevet bestillingsværk af komponisten Nick Martin. Oplev verdenspremieren på Remembering - et værk, der giver plads til at mindes og skaber rum for et fælles håb for fremtiden. Musikken fremføres af The Baroque Society og fire stjernesangsolister. Efter koncerten inviteres publikum til et glas vin og en fælles samtale.
The Baroque Society er Københavns barokensemble - et karismatisk ensemble som vil gøre klassiske koncertoplevelser vedkommende for nye generationer. Sammen kombinerer de barokmusikkens virtuositet og elegance med improvisation og visionær programlægning. For hvad hvis noget af den smukkeste musik der findes endnu ikke er opdaget?
Program:
J. S. Bach: Actus Tragicus BWV 106
Nick Martin: Remembering (uropførelse)
J. S. Bach: O Jesu Christ, mein Lebens Licht BWV 118
Instrumentalværker & hymner
Medvirkende:
The Baroque Society under ledelse af Yngvild Haaland Ruud
Sangsolister: Fanny Kempe (sopran), Kristin Mulders (mezzo), Petter Moen (tenor), Simon Sumal Fauerby Stycke (bas-baryton)
Pernille Petersen, blokfløjte
Pernille Ebert, blokfløjte
Jesenka Balic Zunic, violoncello da spalla
Samuel Runsteen, viola da gamba
Joakim Peterson, violone
Yngvild Haaland Ruud, orgel & ledelse
Kommentarer