Tirsdag d. 12. maj 2020, Kl. 09:00 til kl. 17:00

Du har sikkert hørt nogen tale henført om Sofiero Slot og Slotshave i vores broderland Sverige – ikke mindst om samlingen af rhododendron, som skal være Europas største.

Nu får du mulighed for at opleve herlighederne ved selvsyn til forårsudflugten tirsdag den 12. maj. Udover havens blomsterpragt vil du kunne se en udstilling af Klaus Dalby og kronprinsesse Margareta. På udturen kører vi langs vandet til færgen i Helsingør. 

Frokosten spiser vi i slotsrestauranten. Derefter kører vi igennem det enestående smukke landskab til Kullen med de mange klipper og fuglearter. Inden turen går hjemad med færgen til Helsingør får vi kaffe og kage hos Flickorna Lundgren. 

Vi begynder dagen med kort andagt i kirken kl. 9 og forventer at være tilbage omkring kl. 18-18.30. Turen koster 175 kr. pr. person. 

Tilmelding og betaling på kordegnekontoret fra den 21. april. Husk pas på turen.